Grundbogen til lejrskoler på Samsø – Bog&Net
SAMSØ – EN GRØN Ø
Din faglige læsning til før, under og efter lejrskoleturen
See Cool Solutions – om Energiøen Samsø
SAMSØ – EN GRØN Ø – Bog & Net
Grundbog + Metodisk vejledning
Bestilles hos:
SAMSØ BOGHANDELS FORLAG, Tranebjerg, 8305-Samsø,
Tlf. 86590055, fax 86590529
E-mail: bog@samsoebog.dk
Grundbog (éngangsmateriale) – fra og med femte klasse
48 sider, 24 kroner ex. moms. – og det er til under kopipris
(Rabat kan fås ved køb af klassesæt, min. 15 ex.)
Metodisk vejledning/Lærerens Bog inkl. kopiark til fri kopi.
Net-delen er gratis og frit tilgængelig
Hæftet købes hos Samsø Boghandel, e-post: bog@samsoebog.dk, tlf. 86590055 – og prisen er holdt så lavt, at ethvert lejrskolebudget forhåbentlig kan klare det. Metodisk vejledning/Lærerens Bog er derimod dyrere – men måske står den allerede på din skole eller kan evt. lånes fra dit Center for Undervisning, Pædagogisk Center eller fra biblioteket.
Nettet giver et væld af muligheder – og teksterne på dette site hjælper dig til lettere og hurtigere at finde frem til relevant stof. Den er under fortsat opbygning. I venstre margin findes udvalgte fakta, nyheder, gode links og meget mere på vej.
Spørgsmål, ideer, ris eller ros i forbindelse jeres lejrskoleophold på en af landets smukkeste øer? – så skriv til mig på adressen kaos@kaareoester.dk
Se også Samsø Lejrskoleforeningens tilbud.
S A M S Ø – verdens energiø
FLERE TEKSTER TIL FAGLIG LÆSNING
© Kaare Øster
ØENS FOLK – de er samsinger
Er du jyde, sjællænder eller fynbo – eller noget helt andet? På Samsø er de lidt af det hele – men de er alle samsinger. Det er ikke helt løgn, at der er træk fra de øvrige landsdele, for i gammel tid har øens indbyggere haft tæt kontakt med fastlandet – enten i Jylland, på Fyn eller på Sjælland. Se i elevbogen, hvordan rejseforbindelser til og fra øen har været i gamle dage.
Havet var dengang samsingernes store landevej – og de har forstået at udnytte transporten over vand til deres fordel i langt højere grad end landkrabberne på fastlandene. Derfor vil du også i øens dialekt kunne finde spor af såvel jysk, fynsk som sjællandsk. Hvis du er ekspert i at lytte til dialekter. Prøv selv.
Befolkningsundersøgelse og statistiske oplysninger om en befolkning kaldes med et fagudtryk for demografi. Du kan på nettet finde tabeller, der fortæller om samsingerne og udviklingen før og nu. Kig selv tal og figurer igennem – og se hvilke konklusioner der kan drages i forhold til demografiske forhold andre steder i landet.
Brug også Samsø Turistbureau i Tranebjerg – og hent aktuelle oplysninger fra Samsø Kommune; en af landets mindste kommuner.
Se og blad i den elektroniske udgave af Samsø Turistbureaus Turistavis
TEKSTER TIL FAGLIG LÆSNING:
Istidslandskabet
Overalt på Samsø kan du finde spor efter den seneste istid. Men hvad er en istid, spørger du måske. I Grundbogen er der et kort afsnit på side 7-9, hvor istidens formende virkning er beskrevet. Måske har I behandlet emnet tidligere i geografi eller natur/teknik. Men her er der en kort beskrivelse, så det måske er lettere at forestille sig, hvordan Samsø engang har været dækket at kilometer-tyk indlandsis.
Ved Sælvig Havn graves store mængder ral, der til stadighed skylles op af havets bølger.
Istider – hvad er det?
Måske har du set billeder af Grønlands indlandsis – eller andre isdækkede områder i verden. Sådan har det også set ud over Samsø. På indlandsisen når temperaturen næsten aldrig over et par graders varme – og sådan har klimaet været over Samsø indtil for cirka 10.000 år siden.
Navnet på den seneste istid er Weichsel, og den startede for omkring 115.000 år siden. Men før den har der været mange andre istider på kloden. Det bliver helt sikkert ikke den sidste istid i Danmark. Noget tyder på, at vi er på vej ind i en ny kuldeperiode, men forskerne er uenige om, hvor stærkt det vil komme til at gå. Så slap bare af – det bliver ikke under jeres ophold på Samsø.
På tregningen side 7 i Grundbogen kan du se, hvordan der under den seneste istid har ligget tre store isrande ned gennem Samsø. Måske har isranden stået langs disse linier i flere tusinde år. Langs disse isrande er der aflejret store mængder sand, jord, grus og sten. Det kaldes også for moræne – og det har skabt store og små bakker på Samsø.
Efter at indlandsisen er smeltet, fordi klimaet blev varmere, har vejr og vind modeleret landskabet – og det er hvad vi i dag kalder det samske istidslandskab. Det ændrer sig hele tiden, og om nogle tusinde år ser det helt anderledes ud. Besøg fx Issehoved – nordspidsen af Samsø – og se, hvordan havet e med til at forme landskabet.
Fastlandstiden
Da den tunge indlandsis og de store gletsjere var smeltet væk fra det skandinaviske område, begyndte landet at hæve sig. Trykket tog af, og ligesom en bold under vand steg landet ganske langsomt opad. En periode okring 8.500 f. Kr. kaldes for Fastlandstiden, og dengang var Samsø landfast med resten af det danske område – og England.
Havspejlet ændrede sig gennem tid – og det gav store forskelle på landets form.
Nogle tusinde år senere smeltede endnu mere indlandsis fra den nordlige halvkugle – og i Nordamerika – og havspejlet steg igen, så vi i Danmark fik en geologisk periode, der kaldes Stenalderhavet. Og nu begyndte folk for alvor at indvandre til Danmark – og altså også Samsø.
Se også kortene side 8 i Grundbogen – og forestil dig, hvordan Samsø på et tidspunkt bestod af de to forskelligartede øer Nordøen og Sydøen. Undersøg sten fra morænen – i klinter eller lands kysten – og find ud af, hvorfra indlandsisen gennem seneste istid er kommet.
Geologien er altså med til at forklare, hvorfor du stadig i dag kan opleve stor forskel på Nordsamsø og Sydsamsø – både i landskab og i kultur. Begge befolkningsgrupper siger i spøg, at dem i den anden end af øen er noget for sig selv …
Og hvad så med den global opvarmning?
Ja, Samsø slipper heller ikke fri for havstigninger. Nogle af de laveste kyster brydes efterhånden ned, fordi havets bølger og kraftigere og hyppigere storme sætter fart på erosionen. Nogle sommerhusejere er måske allerede ved at tænke på at sælge, før deres hus drukner i havet. Men ingen ved, hvor langt tid der går – eller om vi bliver bedre til at begrænse udledning af drivhusgasser.
Endnu værre end på Samsø er det lige nu i Arktis, hvor den globale opvarmning slår endnu kraftigere igennem. I det kolde og sarte miljø er ændringerne endnu tydeligere, og mere og mere havis smelter. I denne geografibog om Lande omkring Nordpolen kan du blade dig igennem det, der sker netop nu i Ishavet og det arktiske område.
Samsø-kartofler – vidt berømte
På Samsø er klimaet mildere end de fleste andre steder i Danmark, og det er også en af årsagerne til, at øen næsten hvert år kommer først med de første kartofler dyrket på friland.
Hvis du vil grave dybere i kartoflens historie – og den begyndte jo ikke på Samsø men et andet eksotisk sted i verden, nemlig Sydamerika – så kan du finde meget mere stof herom på denne side fra Nordisk Genbank, hvor der er en række links videre ud på nettet.
De første kartofler – mindst 1000 kr. per kilo
Den 11. maj om morgenen gravede Tage Madsen årets første Samsø-kartofler op. I alt 20 kilo blev det til, og de blev solgt videre til Kong Gulerod – en grønthandler i Århus.
Hvad prisen har været for den restaurant, der købte dem vides ikke – og heller ikke hvad gæsterne har betalt for denne fornemme ret. Læs om Tage Madsen og Samsøkartoflerne i rejsetillægget i den tyske avis Die Zeit. Læs også hvad TV 2 Østjylland kunne få ud af denne årligt tilbagevendende begivenhed. Læs også, hvad Jens Øster-Mortensen skriver i Kalundborg Folkeblad. Velbekomme.
Desværre når Samsø ikke i alle år at blive først med det nye guld. En anden Madsen, nemlig Jens Madsen fra Sejerø, graver måske nogle dage tidligere end samsingen. Eller måske en kartoffelavler fra det smukke Fyn.
Tage Madsen gravede cirka 500 gram op for nogle år siden på en søndag morgen – og sammen med friskfanget hornfisk fik konen dem serveret som søndagsmiddag. Regn selv ud, hvad denne ret har kostet familien Madsen.
Nordby Bakker
Som istidslandskab er Nordby Bakker noget ganske særligt. Men også som besøgssted er det spændende, fordi man kan løbe op og ned ad den ene istidsbakke efter den anden.
Her har engang ligget en mægtig isrand, der har aflejret et virvar af bakker og dale. Og så kan man også besøge Samsøs nordligste punkt, Issehoved, hvor Vesterhav og Østerhav mødes. Næsten ligesom ved Skagens Gren.
Vand på alle sider
Måske drømmer du somme tider om at bo på en øde ø. Oven i købet en med masser af sol, turkisblåt hav, palmer der spejler sig i lagunen og kridhvide sandstrande så langt øjet rækker.
Den rene paradis – måske sådan? Helt sådan ser der dog ikke ud på Samsø – men det er næsten lige så eksotisk. Øen deler skæbne med tusinder af andre øer, og de fleste har mange ting til fælles.
For at bevare et velfungerende samfund forsøger Samsø at få flere til at flytte til øen. I foråret 2009 havde kommunen et stor reklamekampagne, der skulle får flere fra de store byer til at foretrække Samsø som bosted.
Trafikalt er øen knyttet til fastlandet via taxafly samt naturligvis færger via havnene.
At bo på en ø
Det er noget helt særligt at bo på en ø. Arealet er nøje afgrænset – så planter, dyr og mennesker har tilsammen et ganske bestemt område at være på. Det lyder banalt men øer er omgivet af vand på alle sider, og mange ligger som de danske ganske tæt på et fastland. Mens andre ligger isoleret langt ude i et af klodens oceaner. Find selv nogle af begge typer i dit atlas eller på nettets kort, fx via Google Earth.
Afstanden til fastlandet har stor betydning for, hvordan det er at bo på en ø. Ø-staten Kiribati mit i Stillehavet har tusinder af kilometer til et fastland, men danske øer som Samsø kan nå til fastlandet af ganske kort tid. På isolerede øer kan man opleve arter af dyr og planter, der ikke lever andre steder. Men på Samsø er det sjældent, selv om her findes arter, der ikke er almindelige i resten af landet.
Øer er forskellige
Øer kan være dannet på mange forskellige måder. Vulkanske øer som Island, Fiji og Acorerne er dannet fra vulkansk aktivitet på havbunden. Andre har senere udviklet sig til koraløer skabt af koraldyr, der vokser i havet. De fleste danske øer er ligesom det meste af Danmark formet af isen under den seneste istid og er en slags moræneknolde.
Der ligger øer i alle klimazoner. Lige fra kolde isdækkede øer som Grønland og Svalbard i det polare klima til frodike øer som Borneo, Vestsamoa og Madagaskar i den tropiske del af verden.
Bæredygtighed – vejen frem også for dig. Samsø må ligesom andre øer i verden kæmpe mod den globale opvarmning – og flere lavtliggende egne trues af fremtidige oversvømmelswer fra et stigende hav.
På en ø skal der meget få forandringer til, før det naturlige miljø og den oprindelige kultur bliver truet. Også på Samsø er der sket store ændringer gennem tiden, eftersom udefra kommende faktorer har påvirker ø-samfundets natur og kultur. Det er en naturlig udvikling i de fleste tilfælde.
Men det er vigtigt, at vi og resten af verden er med til at skåne øerne som gode og smukke levesteder. Mere end 550 millioner eller cirka 10 procent af verdens befolkning bor på øer. Vores viden om øernes udvikling kan måske være med til at hjælpe resten af verden til en bæredygtig fremtid.
På Samsø er man godt i gang med at forsøge at vise vejen for andre, idet den gennem de seneste år har udviklet sig til en grøn ø, hvor der for på den måde at være med til at skabe en bæredygtig fremtid.
Overalt i verden undervises i Uddannelse til Bæredygtig Udvikling. FN har opstillet en række mål, der gerne skal være gennemført inden år 2015.
Samsø er godt i gang med at leve op til målene – og det er de også i mange andre lande. Følg udviklingen også efter COP15, FNs klimatopmøde i København i december 2009.
Syd og nord – krig på kniven
Selv om Samsø ikke er ret stor har der altid været “krig” mellem de forskellige landsdele og byer. Dem i den anden ende af øen er ikke særligt kloge. Og de, der bor i den og den by er noget for sig selv. Selvfølgelig er det i dag mest for sjov – men prøv selv at undersøge, om der alligevel er noget om snakken.
På samsk kaldes byen for “Balli” – og dens indbyggere for “ballier”. Eller som i hvert fald børn fra Brundby (Brombøy) sagde i 1960-erne: “ballinger”, fordi de mente, at de snakkede rigsdansk.
I sommersæson´en er det ikke nemt at møde en ægte balling. For da er byen overfyldt af lystsejlere og andre fremmede. Der er liv i cafeerne, og på lystbådehavnen er der fyldt med både danske og udenlandske lystsejlere.
Se hvordan der ser ud netop nu i Ballen ved klik på dette web-cam opstillet ved Ballen Havn. Hvis det altså stadig virker.
Når I kommer til Ballen, så undersøg nogle af de ting, der er beskrevet i elevhæftet.
Samske navne
På Samsø har det været almindeligt, at man fik navn efter sit arbejde eller erhverv. Derfor møder du stadig slægter, der har efternavne som Bager, Bødker, Foged, Kejser, Mahler, Præst, Røver (i dag Reber), Skipper, Smed, Kornmaaler og Hjulmand.
I 1902 udkom der en bog af Frederik Poulsen: “Historiske og kulturhistoriske efterretninger om Samsø”. Heri er der et afsnit om Samsø-navne, hvor der e omtalt 350 slægtsnavne gennem tiderne. Poulsen har kommenteret en del af listens navne.
Listen kan du se på denne hjemmeside:
http://www.genealogy-samsoe.dk/Slaegtsdata/SamsoeNavne.htm#Ø1
Siden er udarbejdet af Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø, der er et spændende tiltag af folk med slægts- og lokalhistorisk og hvis hjerter banker for Samsø.
Undersøg selv, om du kan møde nogle af efterkommerne til de mange specielle og særprægede navne under dit ophold på øen. Slå evt. op i telefonbogen eller www.krak.dk Men husk, at der altså også findes mange andre slægtsnavne på Samsø – både almindelige og ualmindelige.
Links til Samsø – lejrskole
Økomuseum Samsø
www.ecomuseum-samso.dk
Et fælles navn for en række seværdigheder og besøgssteder, der viser noget om Samsøs naturlandskab, kultur og indbyggere. Velkomstcenter Samsø i Det gamle Mejeri i Tranebjerg er centrum for Økomuseet.
Samsøs lejrskoler
http://www.samsolejrskole.dk/
Hjemmeside for øens mange lejrskoler med en række praktiske og informative oplysninger.
Kunstner-guide til Samsø
http://samsoe.bynet.dk/diverse/kunst/kunst.shtml
Mange forskellige kunsthåndværkere har slået sig ned på Samsø. Her kan du få et overblik dem.
Ballen Havn
http://www.ballenhavn.dk
Lille hjemmeside der kort fortller om mulighederne i Ballen. Særligt for sejlere.
God tur til samsø
Lejrskolehæftet + tilhørende metodiske vejledning: “Samsø – en grøn ø” er udkommet i en helt ny og revideret udgave. Med dette engangsmateriale i hånden sikres hver elev en grundlæggende faglig indføring i lokalsamfundet Samsø.
Bestil hæftet i klassesæt fra Samsø Boghandels Forlag, bog@samsoebog.dk, tlf. 86 590055. Prisen for et sæt holdes på cirka 400 kroner, takket være støtte fra Friluftsrådet, BG Bank, Samsø Turistforening og Samsø Lejrskoleforening – og det vil sige til under kopipris på skolens almindelige kopi-budget.
Læs NYT om øen i Samsø Posten – vælg i menu´en. Se også denne om avisens historie:
Husk at bestil et abonnement på Samsø Posten til jeres lejrskoleophold på øen i 2009. Få det lille dagblad med posten på jeres skole – den perfekte måde at følge livet på Samsø før, under og efter jeres lejrskoleophold.
God tur.
(C) Kaare Øster
Nøgletal for Samsø
| Indbyggertal 1. januar | 2008 | 4085 |
| Folketal 1. januar, personer m/dansk statsborgerskab | 2008 | 3935 |
| Indbyggertal 1. januar | 2010 | 4010 |
| Folketal 1. januar, personer m/dansk statsborgerskab | 2010 | 3847 |
| Folketal 1. januar, personer m/udenlandsk statsborgerskab | 2009 | 155 |
| Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse (%) | 2009 | 38,7 |
| Befolkningstæthed (indb/km2) | 2009 | 35 |
| Andel 0-6-årige (%) | 2010 | 5,90 |
| Andel 7-16-årige (%) | 2010 | 11,5 |
| Andel 17-64-årige (%) | 2010 | 57,1 |